I 1980 blev PTSD tilføjet DSM nr. 3 og aktuelt er C-PTSD ved at blive integreret som officiel anerkendt diagnose. C-PTSD tilføjer tre kategorier til den oprindelige diagnose: Affekt- dysregulering, Negativt selvbillede, Interpersonelle forstyrrelser.
Chok-traumer er når kapaciteten til at håndtere en trussel overvældes, og overlevelsesresponserne, kæmp, flygt, frys, aktiveres. Komplekse traumer er forkert afstemthed over lang tid, der bringer giftig skam og et ustabilt kerneselv. Chok-traumer handler om rædsel og frygt, der forhindrer at vi kan tage vare på os selv, hvor komplekse traumer handler om uforløst skam, der binder vores energi til afværge for en forstyrret psykologisk funktion.
De her sår - eller indre desorganisering- installeres i børn tidligt gennem miljøets fejltagelser, men for børn er det farligt at se det som de voksnes skyld, så de internaliserer fejlene gennem skam. Det fører til en fundamental afvisning af barnets basale behov. Vi taler om 5 overlevelsesstrategier der er formet af nervesystems-dysregulering, forvrængede følelser og overbevisninger. Navnene er ud fra det udviklingsmæssige behov, der ikke blev opfyldt:
Kontakt-overlevelsesstrategien der afviser eksistensen. Attunement-overlevelsesstrategien afviser behov. Tillids-overlevelsesstrategien afviser afhængighed. Autonomi-overlevelsesstrategien afviser selvstændighed og Kærlighed/Seksualitet afviser hjertet i forbindelse med seksualitet.
De 5 strategier for overlevelse er som frosne indre strukturerer, der er baseret på skam. Fordi det er så smertefuldt udvikles stoltheds-baserede identifikationer, fx “jeg har slet ikke brug for andre” eller en rationalitet der overskriver følelserne totalt.
NARM er en psykobiologisk model for komplekse traumer, hvilket vil sige at der arbejdes med selvregulering af nervesystemet såvel som at identificere og dekonstruere identiteten. Terapien er både kognitiv, emotionel, somatisk og relationel. Jeg arbejder none-patologisk mod at identiteten ombygges, så der opnåes større indre frihed og plads til selvaktualisering. Vi arbejder altså ikke bare på at få nogle symptomer væk, men en dyb selv-transformation. I det terapeutiske forhold kan der repareres det, klienten skulle have fået af sine tilknytningspersoner, når terapeuten er oprigtig nysgerrig på klientens gode intentioner og hvad klienten virkelig ønsker for sig selv nu.
Der er 4 søjler vi følger i den kliniske model: Den terapeutiske kontrakt, Udforskende spørgsmål, Støtte selv-agens og Reflektere psykobiologiske skift som fx indebærer opmærksomhed på de skift, der sker når gamle identifikationer blødgøres. De 4 søjler er dog ikke en protokol, men mere som underliggende principper. I NARM arbejder vi relationelt, for det primære biologiske imperativ for mennesker er at være i relation. Vi er hardwired til at være i forhold til os selv og andre mennesker. Når kapacitet til kontakt forstyrres tidligt, bliver der ikke grundlagt en stabil oplevelse af selv, af at være en “nogen”, men objektgørelse fordrejer i stedet virkelighedsopfattelsen. Desto vigtigere er det at den terapeutiske proces er undersøgende, åben og nærværende overfor det menneske vi sidder overfor.